Har du en uddannelsesplan? Det har du nok, for det skal man jo have. Men bruger du egentlig din uddannelsesplan til noget? Og ved du, hvordan du får noget ud af den?
Af Christian Skjoldvang Andersen
Opdateret 09-01-2026 med flere eksempler på uddannelsesplaner.
Billede af Susan Q Yin fra Unsplash
Jeg husker meget vagt mine egne uddannelsesplaner. Nok fordi de primært bestod af mundtlige aftaler med min vejleder og et par nedskrevne stikord. Resten havde jeg i hovedet (må man formode), og som sådan lod mine uddannelsesplaner en del tilbage at ønske.
Men hvis jeg kunne klare mig (stort set) uden, hvorfor skal du så gå op i din uddannelsesplan? Det skal du fordi, en uddannelsesplan er et ganske godt redskab til at sørge for, at du kommer igennem din uddannelse uden panik OG kan hjælpe dig i planlægningen, så du lærer ikke kun hvad du skal, men også hvad du har lyst til. Og så er en individuel uddannelsesplan faktisk obligatorisk i henhold til § 3 stk. 3 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1256 af 25. oktober 2007 om lægers kliniske basisuddannelse og § 4 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger.
Gode råd til uddannelsesplanen
Formålet med den obligatoriske uddannelsesplan er at skabe en individualiseret plan for, hvordan uddannelsesprogrammet skal gennemføres. Du skal altså først og fremmest kende dit uddannelsesprogram.
Der er ret vide rammer for, hvordan en uddannelsesplan skal se ud. Nogle afdelinger stiller en skabelon til rådighed, men en uddannelsesplan kan accepteres nærmest uanset, hvordan den er nedskrevet, så længe den tjener formålet. Den skal dog som udgangspunkt opfylde nedenstående formalia
- Skal være skriftlig
- Skal revideres efter HVER vejledersamtale
- Laves af den uddannelsessøgende læge
- Godkendes af hovedvejleder
- Uploades til Uddannelseslaege.dk og/eller sendes til UAO
Her er nogle gode råd du kan bruge når du skal i gang:
- Skab overblik. Gennemgå dit uddannelsesprogram. Hvilke kompetencer mangler du at få evalueret? Hvor lang tid har du tilbage af dit forløb?
- Lav en overordnet plan for hvornår og hvordan hver enkelt af de resterende kompetencer opnås. Del gerne kompetencer op med fokusperioder på 2-3 måneder, hvor du fokuserer på at få gennemført nogle specifikke kompetencer. Denne plan kan med fordel laves i starten af uddannelseselementet og så justeres løbende efterhånden, som der opstår muligheder og udfordringer.
- Lav en detaljeret plan for de næste 4-8 uger. Tag højde for dit arbejdsskema. Ud fra de funktioner du har, hvornår er der størst chance for at få gennemført den enkelte uddannelsesaktivitet/kompetencevurdering?
- Lav SMART mål, hvor du i detaljer beskriver hvornår og hvordan, du får udført din 4-8 ugers plan.
Andre vigtige overvejelser
- Er der behov/plan for et fokuseret ophold?
- Har du uddannelsesdage som skal planlægges?
- Obligatoriske kurser?
- Er dine interesseområder og ikke-obligatoriske kurser tilgodeset?
Evaluering og opdatering af uddannelsesplanen
Uddannelsesplanen bør evalueres og justeres løbende, og som minimum i forbindelse med vejledermøder. Lav en status:
- Hvad er nået siden forrige møde?
- Er der noget, der ikke lykkedes, og hvorfor?
- Hvad skal der til for, at det lykkes i næste periode?
Udfyld eventuelt en "Rapport over læring" som hjælp til at evaluere din fremgang.
Jeg håber, at ovenstående har hjulpet dig godt på vej med din næste uddannelsesplan, hvad end det er din første eller du allerede har lavet mange uddannelsesplaner før den.
Nedenfor kan du finde inspiration i et par eksempler på uddannelsesplaner, samt helt i bunden skabeloner til fri afbenyttelse.
Eksempler på uddannelsesplaner
Eksempel 1. Uddannelsesplan for en HU læge i almen medicin i sit halvårlige internmedicinske forløb. En del læger vælger at lave en forløbsbaseret uddannelsesplan hvor alle kompetencer og kurser fremgår fra starten. Det er en god ide for at skabe overblik. Ulempen kan være at uddannelsesplanen bliver for ukonkret. Derfor kan det være en fordel at kombinere den overordnede plan med en mere kortsigtet og detaljeret plan som tager højde for vagtplan og muligheder i de kommende uger. Venligt udlånt med tilladelse fra uddannelseslægen.
Eksempel 2a. Uddannelsesplan for en introlæge i anæstesi. Lægen har både forsøgt at tage stilling til nogle konkrete læringsmål, samt strategier for hvordan de skal opnås samt hvordan de skal vurderes. Skabelonen, som du kan finde nedenfor, kommer fra anæstesien og har den styrke at den fører uddannelseslægen igennem trin for "hvorfor, hvad, hvordan og hvordan det skal vurderes". En ulempe med skabelonen kan være at klassiske SMART mål er svære at formulere hvis man skal følge skabelonen. Venligt udlånt med tilladelse fra uddannelseslægen.
Eksempel 2b. Rapport over læring, samme introlæge. Det er vigtigt, ikke kun at evaluere hvor langt man er nået, men også at reflektere over sin læring samt hvorfor man måske ikke er nået i mål. Rapport over læring er et simpelt værktøj til dette. Venligt udlånt med tilladelse fra uddannelseslægen.
Eksempel 3. Uddannelsesplan for en introlæge i intern medicin - infektionsmedicin. Lægen har ud fra sin vagtplan forsøgt at sætte dato på specifikke kompetencevurderinger. Venligt udlånt med tilladelse fra uddannelseslægen.
Eksempel 4a. En HU læge i onkologi i sit internmedicinske forløb. Dette var lægens første version af sin uddannelsesplan. Lægen havde valgt en tidsstyret overordnet plan, i stil med den fra eksempel 1. Ulempen er at det ikke fremgår særligt klart hverken hvorfor, hvad eller hvordan målene skal opnås. Hvad betyder fx Fokus: NIV-behandling. Hvorfor er NIV interessant for denne læge, til hvilket niveau skal lægen kunne NIV, hvordan skal målet opnås og hvordan ved lægen hvornår ved lægen at målet er opnået?
Eksempel 4b. Lægen fik feedback på sin uddannelsesplan og lavede ud fra dette en ny udgave af sin uddannelsesplan. Lægen valgte at beholde den overordnede kronologiske form af uddannelsesplanen, men udspecificerede læringsmål, læringsstrategier og vurderingsmetode. Et godt eksempel på at vejlederen har mulighed for at hjælpe uddannelseslægen med at lave bedre og mere brugbare uddannelsesplaner.
Eksempel 5. En KBU-læge som har valgt en mere narrativ tilgang til sin uddannelsesplan. Lægen har for hver kompetence skrevet i jeg-form hvad vedkommende præcis vil gøre for at opnå målet. Fordelen er at lægen præcist har visualiseret hvilke handlinger og vaner som bringer vedkommende tættere på sit mål. Det er en stærk metode som er godt underbygget. Se eventuelt mere i vores artikler om SMART og målsætning for læger. Ulempen er at uddannelsesplanen bliver meget lang, 6 sider (her kun medtaget uddrag). Lægen kunne med fordel også arbejde lidt med tidsbegrænsning og målbarhed.
Tilføj kommentar
Kommentarer