Oplever du nogle gange tanker eller følelser af utilstrækkelighed, eller tvivl om dine evner eller succeser? Det gør de fleste af os i større eller mindre grad. Men for nogle fylder tankerne så meget, at det hæmmer dem. Måske har du hørt om impostor-syndromet, impostor-fænomenet, impostor-komplekset eller bedragerfænomenet? Fænomenet med de mange navne, kan beskrives som professionelt mindreværd, og kan være udfordrende at opleve i sit lægeliv. Vi vil i indlægget her forsøge at udfolde begrebet, dele vores egne historier med impostor-tanker, og forhåbentligt inspirere dig til at arbejde med din egen impostor følelse eller støtte andre i at arbejde med deres.

Som pendant til Sara Andersens inspirerende indlæg om kompetencevurdering af ”soft skills”, kommer her et perspektiv på tekniske færdigheder, også kaldet ”hard skills”. Vi skal som sundhedsprofessionelle gerne kunne mestre begge aspekter, og i dette indlæg zoomer vi ind på, hvordan vi kompetencevurderer de tekniske færdigheder.

Som fangirl af bloggen har jeg tænkt meget over, hvordan jeg skal bruge mine kostbare ”15 minutes of fame” i dette gæsteindlæg. Efter nøje overvejelse har jeg valgt at dedikere pladsen til følgende spørgsmål: Hvordan skal vi kompetencevurdere lægens såkaldte ”soft skills”?

Jeg vil komme med en indrømmelse. Jeg synes kompetencevurdering er svært. Jeg har altid beundret de af mine kolleger, der med tilsyneladende lethed kan sætte en finger på, hvad det er en læge gør eller ikke gør, som definerer deres kompetenceniveau. For nogle af os andre kan det godt være svært helt tydeligt at sætte ord på, hvornår en læge er over, på eller under forventet niveau. Det her blogindlæg er til alle os, der synes det kan være lidt svært. En gennemgang af en række temaer, som kræver vores opmærksomhed, hvis vi vil blive bedre til kompetencevurdering. Blogindlægget er bygget op omkring cases, der er et sammendrag af mange forskellige personer og oplevelser, og dermed fiktive omend med relevans fra i hvert fald min virkelighed.

At være hovedvejleder for en uddannelseslæge er en vigtig rolle. Den omfatter ansvaret for at følge uddannelseslægens kompetenceudvikling, afholde vejledermøder samt at have øje for uddannelseslægens trivsel og udvikling i afdelingen. Hvis du skal til at være hovedvejleder for første gang, eller ønsker inspiration til rollen, så læs med herunder. 

Som uddannelseslæge har man en hovedvejleder, der, sammen med uddannelseslægen, har hovedansvaret for, at uddannelsesforløbet gennemføres. I hverdagen er det dog ikke givet, at man har særligt meget arbejdstid med sin hovedvejleder. Her er det ofte andre læger fra afdelingen, der giver vejledning, supervision og feedback som en del af deres arbejdsdag. Denne uformelle rolle kaldes klinisk vejleder eller daglig klinisk vejleder. I indlægget herunder vil vi gennemgå, hvad rollen som klinisk vejleder indebærer, og hvordan man som uddannelseslæge bedst udnytter muligheden for kliniske vejledning.

Når man starter i en uddannelsesstilling, vil man ofte støde på 360-gradersfeedback i sin målbeskrivelse som en kompetencevurderingsmetode. Men hvad går det egentlig ud på, og hvad skal du gøre som uddannelsessøgende læge? Hvad er din rolle som hovedvejleder i forbindelse med 360-gradersfeedback?

Vi har nok alle sammen hørt, at det er vigtigt at sætte mål for at opnå de ting, vi gerne vil. Men hvordan sætter man egentlig  gode mål? Måske du har hørt om SMART mål før? Læs meget mere herunder.

Som uddannelseslæge har du ret til karrierevejledning, og som vejleder har du pligt til at give karrierevejledning. Men hvordan er det lige man finder ud af hvilket speciale man gerne vil søge uddannelse indenfor? Hvordan kan du få hjælp af din vejleder, hvordan kan vejlederen give bedre sparring, og hvor kan du ellers finde inspiration? 

Har du en uddannelsesplan? Det har du nok, for det skal man jo have. Men bruger du egentlig din uddannelsesplan til noget? Og ved du, hvordan du får noget ud af den?