Impostor-fænomenet

Oplever du nogle gange tanker eller følelser af utilstrækkelighed, eller tvivl om dine evner eller succeser? Det gør de fleste af os i større eller mindre grad. Men for nogle fylder tankerne så meget, at det hæmmer dem. Måske har du hørt om impostor-syndromet, impostor-fænomenet, impostor-komplekset eller bedragerfænomenet? Fænomenet med de mange navne, kan beskrives som professionelt mindreværd, og kan være udfordrende at opleve i sit lægeliv. Vi vil i indlægget her forsøge at udfolde begrebet, dele vores egne historier med impostor-tanker, og forhåbentligt inspirere dig til at arbejde med din egen impostor følelse eller støtte andre i at arbejde med deres.

Af Lene Lund Andersen

Billede af Jason Leem fra Unsplash

En medicinstuderende, en lungemediciner og en neurokirurg går ind på en masteruddannelse. Den medicinstuderende siger; jeg er den yngste her og har mindst erfaring, så jeg har mest impostorsyndrom. Lungemedicineren svarer; jeg er altså ældst her og har et job, hvor jeg burde kunne en masse, så jeg har mindst lige så meget impostorsyndrom. Neurokirurgen, som har stået og lyttet indtil nu, tager ordet og siger; jeg er neurokirurg, så jeg har ikke andet end impostorsyndrom.

Hvad er impostor-fænomenet?

Impostor-fænomenet beskriver en følelse af indre tvivl på egne evner, eller at man ikke har fortjent det, man har opnået. Andre beskriver, at man kan føle sig som en bedrager, og man kan være bekymret for, at andre lige pludselig opdager, at man slet ikke er så dygtig, som de troede. Impostor-fænomenet kan også komme til udtryk, hvis du oplever succes i dit arbejdsliv. I så fald kan det føles som held eller et tilfælde, at du har opnået succes, eller at “det bare var fordi, du kendte de rigtige mennesker”. 

Genkender du nogle af de tanker eller følelser? Så er du ikke alene. Den ovenstående historie med den medicinstuderende, lungemedicineren og hjernekirurgen på en masteruddannelse er ikke kun et halvmorsomt take på den klassiske bar-vittighed, men en lettere omskrivning af en faktisk samtale som Christian havde med 2 andre masterstuderende, og et godt eksempel på at impostor tanker kan opstå uanset anciennitet og kompetence. I en undersøgelse fandt man faktisk, at 33-44% af uddannelseslæger i nogen grad oplever impostor-fænomenet.

Hvorfor bliver man ramt af impostor-fænomenet?

Det er individuelt, hvorfor man oplever impostor-fænomenet. Det kan være på grund af kulturen på din arbejdsplads eller en individuel tendens til perfektionisme. Andre gange kan årsagen ligge længere tilbage i ens liv, og basere sig på barndomsoplevelser, der kan trigges i voksenlivet og lede til impostor-fænomenet. Man har derudover i undersøgelser fundet, at første generation af universitetsstuderende i en familie, og dem der opnår succes hurtigt, har en højere tendens til at tvivle på sig selv og sine evner. 

Impostor-fænomenet kan opleves i større eller mindre grad. For de fleste vil det opstå episodisk og relatere sig til en bestemt type situationer. Som det var tilfældet med de tre på masteruddannelsen, opstår tankerne ofte i forbindelse med nye udfordringer. Derfor er uddannelseslæger, som hele tiden skal flytte deres grænser i nye situationer, i særlig risiko.

Hvis du oplever, at impostor-fænomenet udfordrer og hæmmer dig i din hverdag på en måde, som påvirker dit arbejde eller private liv, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp.

Hvordan kommer det til udtryk?

Jeg søgte hoveduddannelse for første gang sidste år i et eftertragtet speciale, og endte med at få hoveduddannelse på trods af lav kandidatalder. I den efterfølgende tid, og også nu hvor jeg er startet i hoveduddannelse, kan jeg opleve tanker som “er jeg overhovedet dygtig nok til at være i hoveduddannelse?” og "det var bare held, at jeg fik hoveduddannelse”. Det jeg glemmer er, at jeg faktisk har arbejdet benhårdt i mange år for at kvalificere mig til den her stilling, og at det i hvert fald ikke er udelukkende held, der gør, at man får hoveduddannelse.

Der kan være tanker og usikkerhed omkring, hvorvidt man er berettiget til den succes, man oplever. Det kan komme til udtryk ved en frygt for at fejle, når man skal noget udfordrende, eller at man går rundt og er bekymret for at blive afsløret i slet ikke at være så dygtig, som de andre tror. Det kan også komme til udtryk ved, at man sammenligner sig med andre, at man tænker andre er bedre og klogere end én selv. Derudover er der ofte en tendens til at have mere øje for sine fejl, og det man ikke kan, end de succeser man opnår, og det man kan. 

Man har i undersøgelser fundet, at læger har en relativt høj tendens til at opleve impostor-fænomenet på grund af et arbejdsliv, der kan være af udfordrende karakter. Der kan være høje krav til performance, og nye roller med mere ansvar kommer løbende i arbejdslivet. I et kvalitativt studie blev 28 uddannelseslæger interviewet omkring impostor-fænomenet. Et af de identificerede temaer var en stor grad af sammenligning med andres præstationer og en følelse af mindreværd. Flere oplevede især impostor-fænomenet ved skift til en stilling, der gav øget ansvar og øget forventninger fx fra forvagt til mellemvagt eller mellemvagt til bagvagt på grund af tvivlen om at være fagligt tilstrækkelig i den nye rolle.

Impostor-fænomenets påvirkning på læring og uddannelse

Mange vil nok mene at en smule impostor tanker er uundgåeligt, måske endda gavnligt fordi det gør en ydmyg overfor opgaven. Men for nogle vil impostor tankerne fylde så meget, at det kan hæmme deres læring og arbejdspræstation. For at håndtere impostor-fænomenet kan man komme til at udsætte ting eller lave overspringshandlinger, have undgåelsesadfærd, eller overforberede sig, og det kan i sidste ende begrænse personlig og professionel udvikling. Ofte er det på baggrund af urealistiske forventninger til én selv, fx at man har en følelse af at skulle vide alt. Det kan udmunde i, at man bruger meget energi på at undertrykke sin usikkerhed, og så er det svært også at have overskud til at lære noget og indgå i uddannelse. En anden problematik er, at impostor-fænomenet kan underminere troen på positiv feedback, og at man i stedet mest af alt lægger mærke til de fejl, man laver.

Jeg undgår nogle gange at gøre nye ting på arbejde, fordi jeg er bange for at fejle. Jeg har på en måde en grundtanke om, at jeg skal kunne alting perfekt, også første gang jeg gør det. Det kan fx være at bagvagten spørger, om jeg vil lave en procedure, som jeg ikke har lavet før. Den tankerække, der opstår i mit hoved er ofte: det har jeg ikke lyst til, fordi det kan jeg sikkert ikke finde ud af, bagvagten skal bruge lang tid på at supervisere mig, jeg har en følelse af, at jeg allerede burde kunne det, og hvis bagvagten ser, at jeg ikke kan finde ud af det, så tænker de sikkert, at jeg er dårlig til mit arbejde. Og jeg er meget klar over, at det er super dårligt for min læring og uddannelse, at jeg undgår svære ting, fordi der er en risiko for at fejle, eller at jeg ikke kan finde ud af det.

Hvis man er påvirket af impostor-fænomenet, kan man altså komme til at bruge mere energi på at opretholde en facade end at udnytte læringsmuligheder og tage feedback til sig, og dermed få mindre ud af læringssituationer. Men impostor-fænomenet kan have konsekvenser udover læring og trivsel. En undersøgelse har vist, at impostor-fænomenet er relateret til lavere grad af karriereplanlægning med en teori om, at det på grund af impostor-fænomenet kan føles vigtigere at “overleve” i dag end at planlægge i morgen med den energi, man har til rådighed. Nogle, der oplever impostor-fænomenet, vil altså have mindre fokus på sin fremtidige karriere og at tage gode valg i forhold til denne. Man har også set, at nogle undgår at gå efter højere stillinger på grund af risikoen for at fejle foran mange, særligt hvad angår lederstillinger, hvor man er mere i spotlyset.

Jeg var vejleder for en uddannelseslæge, der oplevede, at han havde fået en stilling for let, da han først havde fået et afslag, men senere blev tilbudt stillingen, da en anden sprang fra. Det gjorde, at han ikke følte sig fortjent til at være i stillingen, og tiden på vores afdeling var præget af, at han i starten arbejdede hårdt for at bevise sit værd. Efter noget tid brændte han ud, og engagerede sig mindre i det faglige og sociale i afdelingen, og havde svært ved at komme i mål med alle kompetencevurderinger, på trods af at der var enighed i vejledergruppen om høj faglig kompetence. Det var først efter, at han var stoppet på afdelingen, at jeg indså, at jeg som vejleder ikke havde haft nok fokus på, hvor meget starten på stillingen havde betydet for ham, og at vi burde have gjort mere for at arbejde med hans impostor-tanker. 

Hvordan kan du arbejde med din egen impostor følelse

I efteråret var jeg til en masterclass om coaching. Som en del af øvelserne skulle vi coache hinanden. Min makker var en erfaren leder, som tilfældigvis vidste en del om impostor-fænomenet. I vores coaching session havde jeg bedt om sparring på min karriere, navnligt mit ønske om at udvikle min karriere inden for uddannelse. Problemet, fortalte jeg hende, var, at jeg ikke rigtig vidste, om jeg havde det, der skulle til. Jeg var jo sådan set bare dumpet lidt ind i rollen som UAO uden at lave det lange seje træk, som andre gjorde for at kvalificere sig til stillingen. Hun sad lige og tyggede på det et øjeblik, og sagde så: "altså, ved du godt at du har impostor-syndrom?”. Hun fulgte op, “Der er jo faktisk nogle mennesker, der har ansat dig i den her overlægestilling, fordi de regnede med, at du kunne løfte den.” Lidt presset måtte jeg indrømme, at det jo også var gået meget godt. Efter vores snak har jeg reflekteret en del over ikke at lade impostor tanker hæmme mig. De kommer stadig, særligt når jeg bevæger mig ud på ukendt grund, eller når jeg bliver eksponeret for mine uddannelses-kollegers vilde meritter, men jeg prøver at huske mig selv på, at det ikke gør min indsats ringere, at andre er dygtige og imponerende.

Første skridt handler om at opdage, når impostor følelser eller tanker opstår i dig, og øve dig i at tænke anderledes om situationen og blive opmærksom på, at de tanker og følelser ikke er sandheden. Andet skridt er at gøre noget for at ændre impostor tankerne og følelserne. Det kræver, at du er klar over, hvad din motivation for at lave en ændring er. Der er ikke en quick fix guide til at overvinde impostor-fænomenet, men nogle strategier, der skal trænes og inkorporeres i din tankegang. Så vil ændringerne komme langsomt, men sikkert.

10 strategier til at arbejde med impostor-fænomenet

1. Øv dig i at lægge mærke til dine impostor relaterede tanker og følelser. Første skridt er at opdage, hvornår det opstår.
2. Tal højt om det med dine kollegaer, venner eller din vejleder. Det er nemmere at tale åbent om tankerne og følelserne forbundet til impostor-fænomenet, når man ved at der findes et navn for det, og at man ikke er alene. 
3. Adskil følelser fra fakta. Vi kan alle føle os uvidende, inkompetente eller dumme, men bare fordi du føler de her ting, er det ikke ensbetydende med at du er det. Prøv at adskille følelserne fra, hvad der faktisk sker i situationen.
4. Øv dig i at lægge mærke til positiv feedback. Når man har tendens til perfektionisme, lægger man ofte primært mærke til fejl. Perfektionisme er et tegn på at du går op i kvaliteten af dit arbejde. Udfordringen er, at bruge perfektionismen, når det er vigtigt og nødvendigt, og samtidig tilgive dig selv, når uundgåelige fejl sker. 
5. Find læringen i dine fejl, i stedet for at slå dig selv oven i hovedet. Træk læringen ud og brug den næste gang, du står i en lignende situation. Og husk at læringssituationer ikke er et sted, hvor du skal bevise, at du kan alting, men netop som ordet siger - en mulighed for, at du kan lære noget nyt.
6. Ros dig selv. I stedet for at udelukkende at navigere efter andres feedback, så øv dig i at rose dig selv for de ting, du gør godt. Skriv de gode ting ned, så du kan minde dig selv om det, når impostor tankerne opstår. 
7. Ændre reglerne. Hvis du har lavet nogle regler i dit hoved om, at “du altid skal kende svaret” eller “ikke må spørge unødigt om hjælp”, så prøv at ændre tankerne og giv dig selv lov til at have samme rettigheder som andre. Nogle gange hjælper det også at vende det om, og spørge sig selv “ville jeg forvente af andre, at de skulle vide alt og ikke spurgte om hjælp?”. Typisk vil man ikke have lige så høje forventninger til andre.
8. Undgå at sammenligne dig med andre. Det er let at komme til at tænke “alle andre er dygtige til deres arbejde… vent til de finder ud af, at jeg slet ikke aner, hvad jeg laver”. Tænk i stedet “wow, alle her er så dygtige til deres arbejde… jeg kommer til at lære en hel masse”. 
9. Visualiser succes, ligesom professionelle atleter. Det hjælper på at nedbringe præstationspres og kan gøre det lettere at finde modet til at gøre noget nyt eller udføre en ny procedure.
10. “Fake it till you make it”. Selvom det måske efterhånden er et lidt slidt udtryk, så er det stadig brugbart i nogle situationer. Man kan ikke være selvsikker i alt, før man gør det første gang. Nogle gange må man bare kaste sig ud i det og gøre det så godt man kan, og så må selvtilliden komme senere. Det kræver mod at udvikle sig professionelt og personligt.

Hvad kan man gøre som vejleder

At hjælpe en læge med impostor-fænomen kan være svært, hvis man mangler erfaring eller opmærksomhed på problemet. Her kommer derfor nogle strategier, som du kan bruge som hovedvejleder eller klinisk vejleder.

6 strategier som vejleder til en uddannelseslæge med impostor-fænomen

1. Opdag at der er tale om impostor-fænomenet. Første skridt er at opdage og genkende, at uddannelseslægens tanker og følelser kan handle om impostor-fænomenet.
2. Lyt og anerkend følelserne. Det er vigtigt at lytte aktivt til uddannelseslægens tanker og følelser uden at dømme. Normaliser tankerne og understreg, at vedkommende ikke er alene om at have det sådan. 
3. Stil åbne spørgsmål til, hvordan det påvirker uddannelseslægens hverdag. I hvilke situationer opstår tankerne eller følelserne, og hvordan reagerer lægen på det.
4. Coaching af uddannelseslægen. Man kan benytte coaching til at hjælpe uddannelseslægen med at få øje på, hvad de gerne vil ændre, og hvad deres motivation for at ændre noget er.
5. Giv feedback. Feedback er vigtig for uddannelse og læring, og vigtig når man oplever impostor-fænomenet. Hav en coachende tilgang, når du giver feedback, så uddannelseslægen selv får lov til at beskrive, hvordan det gik, hvad der gik godt, og hvad der kan ændres. På denne måde kan uddannelseslægen træne at øge sin opmærksomhed på de ting, der går godt. Som vejleder kan man hjælpe uddannelseslægen med at adskille adfærd fra tanker og hjælpe med at realitetstjekke oplevelsen. Fx at have glemt at ordinere en undersøgelse eller lave en recept kan give følelser af at være en fiasko, men det er tanker og ikke sandheden.
6. Arbejd for et psykologisk trygt læringsmiljø. Som vejleder skal man være med til at arbejde for psykologisk tryghed. Et psykologisk trygt arbejdsmiljø kan gøre det lettere at dele følelser og tanker relateret til impostor-fænomenet og øge villigheden til at udfordre sig selv, selvom det kan være skræmmende. Det giver bedre uddannelse og bedre trivsel for alle på afdelingen.

Opsummering

Hvis du oplever impostor-fænomenet, håber vi, at du nu ved: du er ikke alene. Heldigvis kan du gøre noget for at arbejde med de tanker og følelser, der kan opstå. Ikke mindst for, at du bedre kan have fokus på læring og uddannelse og turde springe ud i det, du synes er allermest spændende uden at være begrænset af impostor-fænomenet. Og hvis du er vejleder for en læge med impostor-tanker, så håber vi at du har fået et sprog for fænomenet og strategier til at hjælpe.Klik her for at tilføje tekst.

Referencer