Mød Martine Siw Nielsen, ph.d. studerende i medicinsk uddannelse

Offentliggjort den 15. november 2026 kl. 18.08

I foråret havde vi fornøjelsen af et gæsteindlæg på bloggen fra ph.d. studerende Martine Siw Nielsen. Vi mødtes en efterårsaften over Teams for at høre mere om, hvordan Martine er kommet i gang med en ph.d. om medicinsk uddannelse og kompetencevurdering, hvad hun har af gode råd til andre, der drømmer om at forske i medicinsk uddannelse, og hvilken bog hun vil anbefale dig at læse.

Hvordan fik du interesse for medicinsk uddannelse?

Som bachelorstuderende fik jeg et job som studentermedhjælper på Simulationscenter SimC på Odense Universitetshospital. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, og vidste heller ikke på forhånd, at der var et så stort set up for postgraduat uddannelse. Jeg fik hurtigt øjnene op for, hvor mange tekniske procedurer, man skal mestre. Jeg fik undervejs lov til at snakke med en masse dygtige kliniske undervisere og yngre læger om, hvordan de oplevede oplæring og uddannelse i procedurer, og hvilke udfordringer der kunne være. Jeg lagde mærke til, at mange havde nogle af de samme udfordringer på tværs af specialer. 

Jeg begyndte også at tænke over, at vi bruger rigtig mange forskningsmæssige ressourcer til at sikre, hvad vores kliniske beslutninger skal bygges på, og hvilke behandlinger vi skal lave. Men når det kommer til uddannelse af os læger, så er det ikke de helt samme traditioner, vi har til at stille krav til det videnskabelige grundlag for vores uddannelse. Som jeg ser det, er det fortsat meget præget af, at tradition, lokale kulturer og individuelle erfaringer sætter rammen for det. Så der er altså et clash mellem, at alt vi gør skal være velunderbygget, men flere ting er ikke særligt undersøgt eller velunderbygget inden for medicinsk uddannelse.

Hvad har du arbejdet med siden du blev færdig som læge?

Efter jeg blev færdig som læge, var jeg i KBU på lungemedicinsk afdeling på OUH og derefter i almen praksis på Vestfyn. Derefter var jeg lidt heldig, at det hele gik op i en højere enhed, og jeg kunne starte min ph.d. lige efter KBU, så den mulighed greb jeg. Jeg fik noget økonomisk støtte fra simulationscentret, men har også søgt og fået støtte fra flere forskellige steder undervejs. Der var også opbakning fra anæstesien, hvor jeg havde skrevet mit kandidatspeciale. 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal, når jeg er færdig med min ph.d. til foråret. Jeg skal finde et job, og så håber jeg, at jeg kan fortsætte med at lave forskning inden for medicinsk uddannelse, men jeg glæder mig også til at komme tilbage til klinikken og se, hvad der rører sig, og hvad der virker ude i klinikken. Jeg synes også, det er derude spørgsmålene opstår, og det er derude tingene skal tryktestes i forhold til om det virker. Nogle ting kan lade sig gøre på simulationscenter, og noget kan ikke helt lade sig gøre ude på afdelingerne, fordi der også er noget drift og nogle andre ressourcer at tage højde for.

Hvad var din vej til at lave ph.d. om medicinsk uddannelse?

Studenterjobbet på SimC har givet mig mange muligheder efterfølgende, og sendt mig i en retning jeg ellers ikke ville være kommet i, så jeg føler mig meget privilegeret over at have fået det job. Så det gælder om at tage nogle chancer. Da jeg startede i SimC blev jeg hurtigt involveret i forskning. Jeg kom til at arbejde med nogle dygtige kollegaer både fra OUH men også fra CAMES i København. Før det havde jeg egentlig aldrig tænkt på, at medicinsk uddannelse kunne være et selvstændigt forskningsområde.

Det første projekt jeg lavede var med data, baseret på performance på en hjerteultralyds-simulator. Det gjorde, for mig, at forskning i medicinsk uddannelse var mere håndgribeligt at komme i gang med end så meget andet, der ofte inden for specialerne kan blive meget nichepræget og hvis man skal arbejde med patienter, kræver det ofte en masse tilladelser at komme i gang. Samtidig har jeg også en stor interesse for klinisk forskning. Jeg skrev mit speciale inden for anæstesiologien, og vidste efterfølgende, at jeg rigtig gerne ville fortsætte med at forske. På det tidspunkt havde jeg allerede været med til at publicere et par artikler inden for medicinsk uddannelse, så det føltes på mange måder naturligt at forsøge at kombinere de to områder.

Hvad handler dit ph.d. projekt om?

Det ligger i krydsfeltet mellem medicinsk uddannelse og klinisk anæstesi. Vi undersøger anvendelsen af ultralyd til anlæggelse af spinal anæstesi, og hvordan vi bedst uddanner de læger, der skal bruge teknikken. 

Spinalanæstesi er en hyppigt brugt procedure inden for anæstesien. Normalt mærker vi med hænderne, hvor vi skal stikke ind, men noget tyder på, at vi kan optimere proceduren ved brug af ultralyd, men det kræver, at vi har kompetencerne til at bruge det.

Vi har lavet fire studier. Det første var et scoping review omkring, hvad der findes af eksisterende forskning inden for uddannelse inden for neuroaksiale adgange. Det andet var med udgangspunkt i et spørgeskema blandt nordiske anæstesilæger omhandlende, hvordan de bruger ultralyd, og om de er blevet oplært i det, om der er kompetencekrav og om man skal recertificeres. Det tredje handler om kompetencevurderingsredskab til at vurdere om lægerne har de kompetencer, de skal have inden for den ultralydsassisterede spinalanæstesi, inden de skal lave proceduren på patienter. Det fjerde er et RCT studie med 11 anæstesiologiske afdelinger. De inkluderede anæstesilæger gennemgår et struktureret simulationsbaseret træningsprogram i teknikken med ultralydsassisteret spinalanæstesi eller traditionel metode. Vi undersøger hvordan det går deres patienter i forhold til dem, der bruger den traditionelle metode.

Hvad regner du med, at der kommer ud af dit ph.d. projekt?

Jeg håber, vi kan bruge det til at blive klogere på, om det går patienterne bedre ved at bruge ultralyd, men også at vi bliver klogere på, hvordan vi skal uddanne læger i nye teknikker og tekniske procedurer. Jeg håber også, det kan inspirere andre specialer til at lave forskning på denne måde inden for andre teknikker eller procedurer. Det fede ved medicinsk uddannelse er, at de metoder vi bruger, kan bruges på mange forskellige specialer og procedurer. Jeg har fx været med på projekter både omkring hysteroskopi og bronkoskopi, uden at jeg er specialist inden for nogen af specialerne.

Hvordan ser din arbejdsdag ud som ph.d. studerende?

Noget af det jeg synes er fedt, er at det er meget varierede arbejdsdage, og man kan selv være med til at påvirke ens dage. Der går tid med at skrive artikler, lave dataanalyser, svare mails, afholde møder og en del koordinering lige nu i forhold til RCT studiet. Jeg er typisk ude på en af afdelingerne et par gange om ugen for at inkludere deltagere, i går var jeg fx i Holbæk. Jeg bruger også noget tid på andre projekter og samarbejder med dygtige kollegaer.

Jeg har været heldig at få lov at rejse en del i løbet af min ph.d. og få set, hvordan andre steder gør. Jeg har været i Stavanger, hvor Laerdal har hovedkvarter - så der fik jeg mulighed for at se, hvordan de griber udvikling an. I Dublin var jeg ovre og se deres simulationscenter, de udvikler bl.a. meget simulationsudstyr selv, så det var rigtig spændende. Jeg har også været i London og set afholdelse af simulationskurser, samt deres kliniske hverdag på en højt specialiseret intensivafdeling, og i Stockholm på besøg på deres anæstesiologiske afdeling på Danderyd Hospital, der ligger under Karolinska Institutet. Det er fedt at opleve, hvor forskelligt det er, men også, at vi er relativt dygtige inden for medicinsk uddannelse i Danmark.

Hvad er dit råd til andre som vil forske i medicinsk uddannelse?

Det jeg har lært er, at man skal tage chancen, når den byder sig. Og så skal man gøre noget selv, for at skabe nogle chancer. Skrive til nogen, man synes laver noget interessant. I Odense er vi åbne for, at man skriver eller kigger forbi. Det hjælper altid at være opsøgende, for det er sjældent at forskningsmuligheder sådan falder ned i hovedet på én. Det kan være en god idé at tænke over, hvad det er inden for medicinsk uddannelse, man synes er spændende. Er det fx human factor eller at strukturere uddannelse i tekniske procedurer. Det kan hjælpe til at spore sig ind på, hvem det er man skal have fat i.

Hvilken bog har du læst, som du vil anbefale?

Den bog, der hedder Outliers af Malcolm Gladwell, synes jeg er virkelig interessant. Den handler om, hvorfor nogle mennesker opnår ekstraordinær succes. Der tror jeg vi kulturmæssigt har en tendens til at forklare det med, at man er meget talentfuld, intelligent eller ekstra hårdtarbejdende. Men bogen udfordrer den forestilling om, at vores omgivelser og tilfældighederne også nogle gange betyder meget, og hvilke muligheder vi får. Jeg kan generelt anbefale ham som forfatter, han har skrevet mange gode bøger.

Tilføj kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.