Undervisning 2 - Få succes med "5-minutter"

Billede af Bonnie Kittle fra Unsplash

Tavleundervisning

I vores første indlæg om undervisning var vi lidt ude med riven efter tavleundervisning (eller forelæsning/foredrag, som det også kaldes) fordi undervisningsformen er passiv for deltagerne, og at de mange informationer udfordrer korttidshukommelsen og lagring i langtidshukommelsen. Men når undervisning kun må vare 5 minutter, kan tavleundervisning faktisk være en god metode, fordi den er tidseffektiv. Før du tænder computeren, og laver dit første powerpoint slide, så lad os se på, hvordan vi kan gøre de 5 minutter ekstra mindeværdige.

Hvad kan vi lære af Knowles?

Knowles er en af pionererne inden for teoretisering om voksnes læring. Gennem sin karriere som underviser observerede han, at børn og voksne så ud til at lære på forskellige måder og med forskellig motivation. Knowles udformede en række principper for voksnes læring som stadig kan benyttes i dag.

Voksne lærer bedst, når: 

• de har medbestemmelse
• de kan trække på tidligere erfaring for at identificere nuværende læringsbehov
• det lærte har betydning for deres nuværende livssituation
• læringen er problemorienteret
• de har en indre motivation for at lære (i modsætning til ekstern motivation, fx krav fra arbejdsplads etc.)
  

Ifølge Knowles skal det lærte have betydning for vores nuværende livssituation. Så kort fortalt, find ud af hvad deltagerne har brug for at lære lige nu. Er der et problem, som du har haft, så har andre nok også. Er der en aktuel udvikling og har emnet nyhedsværdi? Voksne er problemorienterede, så hjælp dem med at løse et problem. Det er fristende at gennemgå Medicinsk Kompendium fra A-Z, men mange får nok mere ud af at høre om en specifik case, de kan risikere at stå med i morgen. 

Historiefortælling

Hvis du har læst vores blog tidligere, har du måske lagt mærke til, at vi forsøger at gøre brug af anekdoter og oplevelser fra vores egne arbejdsliv. Det er ikke tilfældigt. Storytelling er en stærk pædagogisk metode, som kan skabe mening og struktur, og som det underviste kan hænges op på. Vores hjerner er skabt til historiefortælling.

For tre år siden læste jeg den fantastiske og anbefalelsesværdige bog om at lære, Make it stick (årets julegaveidé, hvis du skulle kende en medicinstuderende). Jeg har læst bogen en gang, men kan stadig huske historien om en pilot, hvis flys ene motor pludselig stopper, og hvordan piloten på grund af sin træning lykkes med at nødlande flyet. Jeg kan faktisk se det for mit indre blik. Og det er vel og mærke kun en historie, jeg har læst. 

Du kan gøre brug af samme trick. Fortæl en historie som skaber konteksten. Historien kan være om dig, hvorfor du valgte emnet, første gang du stødte på problemstillingen, og hvad det fik dig til at føle. En patientcase, hvor du får patienten til at fremstå levende. De tilhørende vil straks forstå konteksten, se det for deres indre blik og måske kan de også huske historien om tre år, ligesom mig.

Repetition

Repetition, særligt i form af aktiv genkaldelse (som er det tekniske term for at forsøge at huske noget), er en af de vigtigste metoder til at flytte information fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. De “5 minutter” er som skabt til aktiv genkaldelse. Find noget vi alle kan (eller burde kunne) i forvejen, men ikke får anledning til at repetere så ofte, og brug tiden på det.

På min tidligere afdeling havde en introlæge fx lavet en kort Kahoot om den nyeste hjertestopsalgoritme. Kahoot/quizzes er glimrende til denne for for repetition, fordi de skaber motivation (konkurrenceelement), repetition (det du vidste, får du repeteret og dermed konsolideret) og selvtest (du bliver klar over, hvad du ikke vidste). Jeg havde selv nogle fejl i quizzen, hvilket overraskede mig, da jeg troede jeg var god til hjertestopbehandling. Quizzes giver denne form for virkelighedstjek og en viden om, hvad man ikke ved.

Guideline, instruks eller artikel

En kort gennemgang af en opdateret instruks eller guideline kan være en oplagt måde at bruge “5 minutter” på. Det kan også være en nyudgivet artikel, som alle egentlig gerne vil læse, men måske ikke lige har haft tid til. Så kan man på 5 minutter godt nå at gennemgå de store træk i en artikel. 

Videoer

Nogle gange støder man på en video med et relevant emne som forklarer problemet bedre end man selv kan. “5-minutters” undervisning passer fint til at se sådan en sammen kollegerne.

Diskussion

Hvem siger, at “5-minutter” altid behøver at være undervisning. Måske har afdelingen brug for tid til at diskutere et relevant emne. Det kan du facilitere. Sæt rammen, forklar og afgræns problemet, gennemgå de vigtigste dilemmaer, og lad så dine kolleger komme til orde. Du behøver ikke have alle svarene. 

Praktisk demonstration

5 minutter er kort tid til at dække et komplekst emne, men det kan være rigeligt tid til at vise, hvordan noget ser ud eller virker. Hvordan skal man for eksempel tage en astmainhalator, hvad er der i de nye procedurebakker, hvad er det nu forskellen på forskellige katetertyper og -forme er, og hvad er det nu der er med farvemarkering på medicinampuller? Find selv på flere.

Gør det personligt

Mennesker har brug for at høre til, og jo bedre vi kender hinanden, jo lettere kan vi relatere. Derfor har mange afdelinger en fast rutine med at bruge “5 minutter” til at nye kollegaer kan præsentere sig selv. Hvem er man, hvor bor man, hvad kan man godt lide at lave, når man ikke er på afdelingen. Jeg ville elske at bruge 5 minutter af min dag på at høre om min kollegas store rejse eller passion for curling.

Gør noget andet

Finansmanden Patrick O’Shaughnessy havde en bogklub for investorer. I en e-mail til sine medlemmer skrev han: “Consistent with my growing belief that it is more productive to read around one’s field than in one’s field, there are no investing books on this list.” Vi, som læger, har ofte tunnelsyn, når det kommer til lægevidenskab. Det er helt legitimt at bruge 5 minutter på noget andet end lægevidenskab. Det er måske endda det, som i sidste ende sætter lægevidenskaben i perspektiv og gør os til mere hele mennesker. 

Guide til "5 minutter"

Er det første gang du skal undervise, eller mangler du inspiration til at komme i gang? Her følger en step-by-step guide til dine næste "5 minutter".

Step 1 - find dit problem

Det nemmeste er at tage udgangspunkt i noget, du selv har oplevet som et problem eller interessant, og som du alligevel skal læse op på. Lad os sige, at du arbejder på en kirurgisk afdeling, og er i tvivl om, hvorvidt patienter med diabetes mellitus skal have langtidsvirkende insulin pauseret i forbindelse med operationer. Hvis du er i tvivl, så er dine jævnaldrende kolleger helt sikkert også. Og de ældre kolleger, de kan sikkert godt bruge en opdatering.

Step 2 - formuler læringsmål, undervisningsmetode og vurderingsmetode

Som vi beskrev i “Undervisning 1” kommer man langt, hvis man overvejer de tre ovenstående punkter.

• Læringsmål: Skal være skarpt afgrænset. I dette tilfælde: “Skal en patient med type 2 sukkersyge have pauseret sin langtidsvirkende insulin i forbindelse med afdelingens operationer”
• Undervisningsmetode: Overvej hvilken undervisningsmetode, der passer til dit emne, og du føler dig tryg ved. I dette tilfælde vælger vi tavleundervisning med en gennemgående case som didaktisk trick. 
• Vurderingsmetode: Hvordan gik undervisningen? Er du KBU læge, kan du bruge kompetencevurderingsskemaet KV14. Aftal på forhånd med 1-2 af deltagerne, at de udfylder skemaet, og giver dig feedback. Deltagerne kan med fordel teste deres udbytte af undervisningen med en selvtest, dette tjener også til repetition. I dette eksempel kunne man udsende en quiz til afdelingens læger efter en uges tid.

Step 3 - din præsentation

Powerpoint er et emne for sig selv, det kommer vi tilbage til en anden gang. Nogle tommelfingerregler du kan holde dig til er: 

• Et budskab per slide
• Max 6 elementer per slide
• Undgå lange sætninger, hvis du vil tale samtidig
• Brug en mørk baggrund
• Brug størrelse og kontrast til at henlede opmærksomheden på det vigtigste

Indledning:

Indled med din case. Du behøver faktisk ikke noget slide til dette, du kan også sætte scenen ved at fortælle en historie: På en af mine første dage på afdelingen tog jeg imod Birthe. Birthe var en frisk 75-årig kvinde med blomstret kjole og rødt hår. Birthe havde diabetes og… nu havde hun fået frygteligt ondt i maven og en CT skanning viste at Birthe havde appendicitis. Det behøver ikke at tage meget mere end 30 sekunder at sætte scenen.

Hvis det er grænseoverskridende eller føles for familiært at beskrive casen som en historie, kan man præsentere casen mere klassisk med en opremsning af oplysninger.

Simpelt slide med patientoplysninger. Læg mærke til at der bruges kontrast til at styre deltagernes opmærksomhed på det, der tales om netop nu.

Her et eksempel på, hvad man skal undgå. Den store overskrift trækker opmærksomheden, men bidrager ikke til præsentationen. Teksten er kondenseret og kræver opmærksomhed fra deltageren. I praksis vil opmærksomheden blive delt, så deltageren hverken husker teksten eller det, som bliver sagt.

Læringsmål

Gør det klart for deltagerne hvad læringsmålet/problemet er, så de ved, hvornår de skal høre efter. Dette kan både komme før og efter casen, men jeg har valgt at lægge det her.

Læg mærke til ét og kun ét budskab. Det vigtigste (altså læringsmålet) har størst skrift.

Gennemgang af teori

Gennemgå stoffet. Man kan evt. gøre opmærksom på hvilken kilde, man bruger (her dansk endokrinologisk selskabs NBV for diabetes og faste ved operative indgreb). Som udgangspunkt skal du kun svare på det specifikke spørgsmål, du har stillet.

De lidt længere sætninger kan med fordel læses op mens man går frem.

Endnu et eksempel på, hvad man skal undgå. Her begynder der at komme for mange elementer på slidet til, at det kan overskues med et enkelt blik, og det forstyrrer opmærksomheden. Overvej at dele det op:

Afrunding

Slå en sløjfe på casen. Derudover kan man have et slide med 1-3 “take home messages”.

Opsummering

Vælg et emne der betyder noget nu, vælg en metode, hvor du kan styre tidsforbruget, og skab engagement gennem historier, gentagelse eller diskussion.

Har du nogle gode tips og tricks til “5-minutters” undervisning? Del dem i kommentarerne nedenfor. God fornøjelse med undervisningen!

Kilder