Undervisning 1 - At undervise som læge

Billede af Maria Oswalt fra Unsplash

Som læge skal vi hele tiden holde os opdateret på den nyeste viden, lære af de patientforløb, der går godt og mindre godt, og huske på de sjældne zebraer, som vi ikke må overse. Derfor har næsten alle afdelinger et undervisingsprogram for at understøtte vores læring. Og opgaven med at undervise og holde os opdaterede har vi givet til hinanden.

At være underviser er en af Iægerollerne. Sundhedsstyrelsens rapport over de syv lægeroller beskriver, at lægen skal undervise og uddanne patienter, pårørende, personale og andre læger. Som læger er vi en del af et uddannelsesmiljø med medicinstuderende og uddannelseslæger på afdelingerne. Det forventes også, at vi bidrager til sygeplejerskers og andre faggruppers udvikling. Og nogle af os laver forskning og kvalitetsprojekter, som skal formidles. Vi skal altså som læger kunne formidle på mange forskellige niveauer og med forskellige intentioner. Og når nu vi bruger tid og energi på at undervise hinanden, er det oplagt at øve os i at gøre det på en interessant og lukrativ måde.

Jeg husker, som helt grøn KBU-læge, hvor angstprovokerende det var at skulle undervise de andre læger til morgenkonference første gang. Jeg var i tvivl om hvilket emne, der ville være relevant og interessant for de erfarne læger. Jeg var så optaget af at forberede mig på, hvordan jeg skulle levere undervisningen, at jeg knapt overvejede, hvad tilhørerne skulle få ud af det. Undervisningen blev derefter, fin, men ikke så meget mere end det. Og det er naturligvis sådan det er, når vi øver os i noget nyt. Men med lidt grundlæggende viden om didaktik, kan vi sikre, at undervisningen får et klart formål og forhåbentligt også bliver både relevant og interessant.

Den gode underviser

Hvad gør en underviser god? Det er undersøgt i artiklen: What Makes a Good Clinical Teacher in Medicine? Her fandt man, at underviseren, der havde en høj faglig klinisk viden og formåede at skabe et støttende, positivt læringsmiljø, var beskrivende for en god underviser. Desuden fandt man, at flere ikke-faglige kompetencer også var vigtige i beskrivelsen af den gode underviser. Det indbefattede kommunikation i form af gode taleegenskaber og aktiv lytning, samt det at kunne stille spørgsmål på en behagelig måde. Derudover fandt man, at entusiasme var særligt vigtigt på flere måder. Herunder både at være entusiastisk for at være underviser og for det underviste emne, samt at være engageret og empatisk som person. 

Læringsmål, metode og resultat

Når vi planlægger undervisning, er der tre essentielle ting at overveje: 1) hvad er det ønskede læringsmål, 2) hvilken undervisningsmetode er passende til at nå målet, og 3) hvordan skal resultatet vurderes.

The Constructive Alignment Cycle (med inspiration fra “Coaching in medicine” og den didaktiske trekant fra “Medicinsk Didaktik”) 

Læringsmål

Formålet skal være klart. Hvad er det ønskede læringsmål for dem, du skal undervise? Skal du undervise i noget bestemt, eller må du selv vælge, hvad du vil undervise i? Derudover skal man tænke over at tilpasse niveauet til dem, man skal undervise.

Undervisningsmetode

Hvordan får man indholdet til at give mening for dem, der bliver undervist? Hvilken metode skal du benytte for at få det ønskede resultat? Ofte er det første man tænker på i forlængelse af ordet undervisning, at underviseren fortæller, og de underviste lytter. Men som underviser kan du vælge andre metoder for at få dit budskab igennem og være med til at inducere dybdelæring. Overvej den rette metode til den rette kontekst. Der er ikke én undervisningsmetode, der er den rigtige, men tænk over, hvordan du kan benytte forskellige metoder til at opnå det ønskede resultat. 

Evaluering

Hvordan ønsker du som underviser, at de underviste relaterer sig til indholdet og bruger det efterfølgende? Hvad er formålet med undervisningen, og hvordan skal det evalueres om målet er opnået? Evaluering kan her rettes både mod dig selv som underviser (lykkedes du med undervisningen ud fra egne eller andres vurdering) og mod de lærende (kan de huske/bruge det underviste).

Et eksempel fra den virkelige verden

Herunder et eksempel på undervisning, hvor undervisnings- og evalueringsmetode er forsøgt tilpasset det ønskede læringsmål. Undervisningen her skal ikke opfattes som den bedste eller mest rigtige måde at gribe undervisningen an på, men er et eksempel på hvordan man aktivt kan arbejde med de tre trin i the constructive alignment cycle.

Christian skulle for nyligt undervise til morgenkonference i pleurainfektioner. Det har han gjort før som klassisk tavleundervisning med præ- og posttest i Kahoot, hvilket har været populært. Dog har Christians oplevelse været, at selvom undervisningen har været vellykket, så er håndteringen af patienterne i praksis ikke blevet ændret, og der er af og til patienter, som ikke får lagt en optimal plan og foretaget tidskritiske kontrolundersøgelser. Derfor besluttede Christian at forsøge med undervisning i pleurainfektioner igen med et ønske om, at den praktiske håndtering af patienterne blev forbedret, også selvom det var på bekostning af teoretisk gennemgang.

Læringsmål

• at deltagerne bliver i stand til at håndtere basal udredning og behandling af pleurainfektion samt lægge en plan for opfølgning af behandlingsrespons.
• at deltagerne er i stand til at genkende tilfælde, hvor der er behov for specialiseret lungemedicinsk vurdering og behandling.

Undervisningsmetode

• Casebaseret gruppearbejde, hvor lægerne i grupper på 2-4 personer selv skal løse 4 cases som udleveres som udprint: en som omhandler diagnose, en som omhandler behandling, en som omhandler behandlingssvigt, og en som omhandler opfølgning. Der gives 5-6 min per case. Valget af metoden skal sikre, at hver enkelt deltager skal arbejde direkte med en klinisk relevant problemstilling. 
• Cases gennemgås derefter i plenum med udpluk fra guidelines.

Vurderingsmetode

• Rettet mod underviseren: 
  Deltagerne udfylder en simpel evalueringsformular (se eksempel nedenfor). Fra deltagernes feedback efter undervisningen kan Christian se, at der gerne måtte have været mere tid til diskussion i plenum. Det kan således være et mål for næste undervisning at få sikret den rette balance.

• Rettet mod deltageren: 
  Efter en måneds tid udsendes en quiz per mail med spørgsmål (multiple choice, sandt/falsk, åbne spørgsmål om pleurainfektion samt spørgsmål om inklusions- og eksklusionskriterier til et nationalt forskningsprojekt om behandling af pleurainfektion). Svar til quizzen sendes i en anden mail. Quizzen er tiltænkt selvtest og anledning til genopfriskning.

Eksempel på en simpel evalueringsformular som kan uddeles i forbindelse med undervisningen. 

Deltageraktivering øger udbyttet

Et problem med den klassiske tavleundervisning er, at undervisningsmetoden i høj grad udfordrer vores korttidshukommelse, vores fokus og vores evne til at håndtere og lagre information. Her er et eksempel. Du har lige snakket i telefonen med en sygeplejerske, som har givet dig et internt telefonnummer, du skal ringe til. Fire cifre,  tænker du, det kan jeg da godt huske. Så snart du lægger på, ringer telefonen igen. Du afslutter samtale nummer to og skal lige til at ringe op til telefonnummeret, du fik af sygeplejersken. Kan du huske nummeret? Nej vel? At huske informationen fra en forelæsning er lidt som at forsøge at huske telefonnummer efter telefonnummer. Ifølge en undersøgelse kan deltagere i klassiske foredrag huske så lidt som 5-20% af det forelæste materiale efterfølgende. 

For at sikre et større læringsudbytte kan man i stedet forsøge at aktivere de underviste og lade dem arbejde med det underviste stof, for at sikre højere grad af lagring af viden i langtidshukommelsen. Når man introducerer aktiv undervisning, kan de underviste af og til have en modstand mod det, hvor den almindelige forelæsning kan virke lettere at deltage i. Dog vil de fleste i længden opleve et større udbytte med aktiv undervisning. Med udgangspunkt i Blooms taksonomi handler det om at bevæge undervisningen et niveau over det, bare at huske information. Vi skal forstå informationen og øve os i at bruge den. Ved at benytte undervisningsmetoder som casebaseret undervisning, eller indlægge summegrupper og diskussion i plenum, kan vi øge udbyttet af undervisningen. Ulempen ved deltageraktivering er, at det er tidskrævende, så mindre stof kan dækkes i et givent tidsrum, og det kan være svært at styre for underviseren.

Her er en oversigt over diverse undervisningsmetoder som I større eller mindre grad øger deltagerinvolvering.

Lær af andre

Som læger har vi alle modtaget uendeligt mange forelæsninger og foredrag. En måde at forbedre din egen undervisning på, er at holde øje med, hvad andre gør. Hvis du sidder til et rigtig godt foredrag, så tænk over, hvad det er, der gør det godt. Er det gode slides, og hvad gør dem gode? Hvordan præsenteres teorien? Er underviseren særligt engageret og formår at skabe entusiasme ved tilhørerne? Skriv de gode ting ned og øv dig på at integrere det i din egen undervisning.

Til eftertanke

Efteruddannelse for speciallæger er hyppigt baseret på deltagelse i diverse foredrag, gå-hjem-møder og konferencer. Fælles for disse er at undervisningen meget hyppigt er baseret på tavleundervisning. Der er sjældent krav om forberedelse. I nogle tilfælde benyttes mobiltelefoner til at sikre en grad af deltagerinvolvering ved at muliggøre spørgsmål eller meningsmålinger undervejs. Der er sjældent/aldrig præ- eller posttest.

Er det ikke uambitiøst at basere speciallægers efteruddannelse alene på passiv læring? Der findes undtagelser, bl.a. HRCT kursus som afholdes i samarbejde mellem Dansk Lungemedicinsk Selskab og Radiologisk Selskab, hvor deltagerne i 2 dage veksler mellem teoretiske oplæg og at gennemgå CT skanninger på deres egen arbejdsstation. Dyrt og besværligt, ja. Men er varig læring ikke besværet værd?

Opsummering

Undervisning er en vigtig del af den kliniske hverdag på de fleste afdelinger og noget vi alle bidrager til. Med en introduktion til, hvorfor det er vigtigt at overveje læringsmål, undervisningsmetode, og evaluering af resultatet, når vi planlægger undervisning, håber vi du har fået inspiration til og mod på at øve dig i at lave inspirerende og brugbar undervisning på din afdeling. I kommende indlæg vil vi gå mere i dybden med greb og undervisningsmetoder, du kan benytte i din undervisning. 

Kilder