Hoveduddannelsessamtalen

Med et stigende antal ansøgere til hoveduddannelse i mange specialer, sætter det ekstra høje krav til din præstation til hoveduddannelsessamtalen. For er du så heldig at blive kaldt til samtale, så er det en god idé at møde forberedt op.

Af Lene Lund Andersen

Billede af Konstantin Kleine fra Unsplash

Hoveduddannelsessamtalen er en vigtig men kortvarig begivenhed. For hvordan overbeviser man på 20-30 minutter et ansættelsesudvalg om, at det netop er dig, der skal have hoveduddannelse? Da jeg selv skulle til samtale, var det noget, der fyldte for mig. For selvfølgelig skal CV og motiveret ansøgning danne fundamentet, men samtalen vægter også i den samlede vurdering af ansøgeren, og der er derfor god grund til at gøre sig umage både inden og under samtalen. Det kan lyde simpelt, men vores erfaring er, som nogle, der har siddet med i ansættelsesudvalget til en del hoveduddannelsessamtaler, at det ikke altid går lige godt. Vi giver herunder vores råd til, hvordan du kan forberede dig til din HU samtale.

Hvilken type samtale er du indkaldt til

Der er forskellige former for ansættelsessamtaler, og det kan afhænge af både hvilket speciale og hvilken region, du søger. Den hyppigste form er en traditionel ansættelsessamtale mellem uddannelseslægen og ansættelsesudvalget, og er den type samtale vi tager udgangspunkt i. 

• Fordelene ved denne type samtale er, at man kan gå i dybden med spørgsmål og afklare eventuelle uklarheder undervejs, samt at man som ansøger har muligheden for at give et nuanceret billede af sig selv som læge og person. 
• Ulemperne er, at ansættelsesudvalget ikke systematisk afdækker samme spørgsmål ved alle samtaler, og meget nervøse ansøgere kan blive udfordret ved denne type samtale.
  
  

Andre typer af ansættelsessamtaler inkluderer; den kompetencebaserede ansættelsessamtale og Multiple mini interview (MMI). Den kompetencebaserede ansættelsessamtale minder om den traditionelle, men adskiller sig på den måde, at ansøger vurderes ud fra specifikke kompetencer, som specialet på forhånd har defineret som vigtige i specialet, og der benyttes en struktureret interviewguide. MMI er opdelt i flere mindre samtaler, hvor ansøger møder et medlem fra ansættelsesudvalget af gangen. Her præsenteres ansøger for enten et dilemma, en case eller en færdighedsafprøvning, som skal besvares eller udføres inden for et bestemt tidsinterval, før ansøger går videre til næste stand, hvor det gentager sig.

Læs på hjemmesiden for den lægelige videreuddannelsesregion du har søgt ved. Her vil der under det enkelte speciale som regel være information om hoveduddannelsessamtalen. I nogle tilfælde vil der også være angivet en spørgeguide.

Hvem møder du til en hoveduddannelsessamtale

Til HU samtalen møder du et fast ansættelsesudvalg bestående af: 

• Repræsentanter (ofte de Uddannelsesansvarlige overlæger) fra de forskellige afdelinger, der er repræsenteret i HU forløbene
• En repræsentant fra specialets faglige selskab
• En repræsentant fra Yngre Læger
• En yngre læge repræsentant fra specialet
• Specialets PKL
• Sekretær fra videreuddannelsessekretariatet

Typisk vil det være en interviewer, der starter med at stille spørgsmål, hvorefter de øvrige omkring bordet byder ind.

Forbered en stærk intro

Første spørgsmål vil ofte være noget i retningen af “Vil du uddybe din ansøgning og fortælle, hvorfor du skal ansættes i en HU stilling?". Det er en god idé at have forberedt et svar, så du kommer godt fra start. Det behøver ikke at være hundrede procent indøvet, men vær klar over, hvilke ting du vil komme ind på, fx hvilke af dine kompetencer, der understreger, at du er klar til at påbegynde en HU stilling.

Husk alle syv lægeroller

Noget der tæller er at være velkvalificeret inden for alle syv lægeroller. Den faglige profil er et godt sted at starte for at afgøre, hvad netop det speciale du søger i, anser som vigtigt eller tællende indenfor den enkelte lægerolle. Den faglige profil er derudover et godt fundament til at tænke over dine svar til samtalen.

Hyppige spørgsmål til HU samtalen

Denne liste er selvfølgelig ikke udtømmende, og spørgsmålene vil blive stillet på mange forskellige måder. Men hvis du forbereder dig på nedenstående emner, er du godt på vej. 

• Hvad kan du godt lide ved netop dette speciale? Hvilke ting ved specialet er du mindre glad for? 
• Hvor ser du dig selv i specialet om 5-10 år (det er ok ikke at vide det endnu eller have forbehold - alle ved du ikke har prøvet alt endnu. Men det giver en fornemmelse af dine interesser, og at du er engageret i specialet, hvis du har tænkt over det).
• Hvordan ser en god arbejdsdag ud for dig?
• Hvordan fungerer du som samarbejder, og hvornår kan du blive udfordret i samarbejde med kolleger/andre faggrupper? (her kan du med fordel referere til sin 360 graders evaluering)
• Hvordan opfatter andre dig som kollega? (igen kan man med fordel referere til sin 360 graders evaluering)
• Ofte kommer der også spørgsmål i retningen af ”hvad er du god til?” og “hvad skal du øve dig på?” Det giver et godt indtryk, hvis du kan beskrive, hvordan dine styrker og svagheder kommer til udtryk, og hvordan du arbejder på at blive bedre. Husk - ingen er perfekte, uanset hvor velfungerende man så i øvrigt er i hverdagen. Hvis du slet ikke kan komme på noget, du kan blive bedre til, så betyder det, at du ikke har reflekteret nok over egen praksis. Ureflekterede læger er trouble, set fra den uddannelsesansvarliges perspektiv.
• Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?
• Til HU samtalen skal man nogle gange gennemgå en case. Det fremgår af ansøgervejledningen, hvorvidt du selv skal medbringe en case til diskussion eller om casen vil blive stillet af ansættelsesudvalget, og hvor meget den vægter i forhold til ansættelsessamtalen, motiveret ansøgning og CV.

Derudover kan du tænke over, hvad du har fået ud af øvrige ting på dit CV, fx hvis du har været TR eller UKYL, hvad har du så særligt bidraget med i denne funktion?

Hvad vil ansættelsesudvalget gerne høre

Det gennemgående tema er refleksion. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er den kliniske hændelse i den case, du præsenterer som er vigtig, det er nærmere, hvordan du reflekterer over din egen rolle og adfærd i oplevelsen, og hvilken læring du tager med dig derfra.

Generelle råd

• Husk at kigge på alle, og ikke kun den, der stiller spørgsmålene.
• Tænk over dit kropssprog under samtalen, prøv eventuelt at filme dig selv, mens du øver dig. Mange af os gør et eller andet med vores hænder eller krop, når vi bliver nervøse. Forsøg at have et åbent og afslappet kropssprog. 
• Vær konkret i dine svar. Undgå at tale for generelt om de spørgsmål, du bliver stillet. Giv konkrete eksempler, der giver et billede af, hvem du er som person. 

• Øv dig. Tænk over dine svar inden, så du får fremhævet de ting, du synes er vigtige, og som understreger, at du er velkvalificeret. Hvis det er muligt, så øv samtalen med en kollega eller ven, eller øv dig, mens du tager opvasken. Det træner faktisk også at kunne huske tingene, selv hvis man skulle blive en smule presset under samtalen.
• Samtalen er en dialog og giver mulighed for, at du også kan vise mere af din personlighed.

Søg bredt

Der er kommet flere ansøgere til de stillinger der er, og hvis man kun søger få forløb, så kan det ske, at man egentlig var vurderet som kvalificeret, men ikke får en stilling, fordi bedre kvalificerede ansøgere har prioriteret samme forløb. På den anden side skal man kun prioritere forløb, som man faktisk har tænkt sig at takke ja til. Så det er vigtigt at gøre op med sig selv inden, hvilke ting der er vigtige og om fx distance er vigtigere end at få hoveduddannelse lige i denne omgang. Man kan ændre sin prioritering indtil det øjeblik, man forlader lokalet efter HU samtalen.

Bedømmelsesprocessen

Hvordan du bliver bedømt afhænger af stillingen og specialet. De store specialer, der skal besætte adskillige uddannelsesstillinger og har mange ansøgere, vurderer ofte ansøgerne ud fra et fastlagt “pointsystem” for at gøre vurderingsprocessen så objektiv som muligt. Hvis dit speciale bruger sådan et fremgår det af videreuddannelses hjemmesiderne. Andre specialer, ofte de mindre med færre ansøgere, har en mere flydende bedømmelsesproces, hvor det enkelte medlem prioriterer ansøgerne ud fra en samlet vurdering. Samtalen vægter en del i den samlede vurdering, og der er derfor god grund til at gøre sig umage.

Hvis du ikke får tilbudt en stilling

Så får du til gengæld karrierevejledning. Typisk vil du blive tilbudt en samtale med en, der kender dig i forvejen. Overvej om du har nogle spørgsmål, du gerne vil have afklaret. Gør brug af tilbuddet og forbered dig til mødet. Det kan fx være, at du gerne vil have feedback på, hvordan du klarede selve samtalen, udover de gængse råd om, hvilke lægeroller, du skal forbedre eller udbygge til næste gang. Og det er en rigtig god idé at følge disse råd. Det ser temmelig dumt ud at være blevet karrierevejledt til at tage flere kurser, og så møde op til næste samtale uden at have taget et eneste.

Næste gang du søger

Gør dig umage. Skriv en ny motiveret ansøgning, der har fokus på, hvad du har opnået siden sidste ansøgningsrunde. Vis at du har taget karrierevejledningen til dig, og har forsøgt at arbejde på de punkter, der er foreslået. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at du får hoveduddannelse, selvom du følger alle rådene, men det øger chancen.

Opsummering

Kort sagt, gør dig umage og øv dig inden. Og husk, at alle, der deltager ved samtalen, ønsker det bedste for dig.

Referencer