For nylig havde vi fornøjelsen af et gæsteindlæg på bloggen fra ph.d. studerende Sara Andersen. Vi satte Sara i stævne over et online møde en onsdag aften for at tale mere om, hvordan man ender med at lave ph.d. i medicinsk uddannelse, hvilke gode råd hun har til andre, der gerne vil forske i medicinsk uddannelse, og hvad hendes håb er for fremtiden.
Hvordan fik du interesse for medicinsk uddannelse?
Jeg kommer fra en lærerfamilie, hvor undervisning og læring naturligt har fyldt meget i mit barndomshjem. Min interesse for medicinsk uddannelse opstod i min KBU, hvor jeg var på en infektionsmedicinsk afdeling med et rigtig godt uddannelsesmiljø, og jeg fik oplevelsen af, hvor meget man kan, når læring er prioriteret, og der er et godt uddannelsesmiljø med psykologisk tryghed. Jeg oplevede at vokse helt vildt og kunne pludselig en masse ting, jeg ikke havde turdet tro på, jeg kunne. Og omvendt har jeg efterfølgende også haft episoder på andre afdelinger, hvor jeg ikke har oplevet samme fokus på læring og psykologisk tryghed, og mærket hvad det betyder for min faglige udvikling og min arbejdsglæde.
I anden halvdel af KBU var jeg i på en psykiatrisk afdeling, hvor jeg endte med at være vikar for vores UKYL på grund af en langtidssygemelding, og jeg fik lov til at snuse mere til det at tilrettelægge uddannelse. Det plantede et frø.
Hvad har du arbejdet med, siden du blev færdig som læge?
Lige efter jeg blev færdig med medicinstudiet, var jeg i praktik i WHO’s infektionsmedicinske afdeling, hvor jeg var med til at teste kommunikationsveje under pandemier ved brug af simulationstræning. Kun et år efter kom COVID-19 pandemien, så det var god timing at det system blev gået efter i sømmene.
Herefter havde jeg KBU i infektionsmedicin og psykiatri. Efter KBU startede jeg en uklassificeret stilling på dermatologisk afdeling, og derefter havde jeg en intro i almen medicin.
Da jeg var færdig med min intro i almen medicin, skulle jeg finde et nyt job, og havde tanker om, at jeg gerne ville lave en ph.d. Jeg faldt over et jobopslag på sundhedsjobs.dk, et fuldt finansieret forskningsår, der handlede om prægraduat læring og uddannelse, som jeg søgte. Det blev min vej ind i uddannelsesforskning.
Hvad var din vej til at lave ph.d. om medicinsk uddannelse?
Jeg fik den 1-årige forskningsstilling. Egentlig var jeg mest interesseret i postgraduat læring og arbejdspladslæring, “hvordan lærer læger”, men så det som en god mulighed. Efter 9 måneder skulle jeg på barsel, og fik snakket med min vejleder om, at vi kunne give det projekt, jeg arbejdede på videre til en anden, og at jeg i stedet kunne vende tilbage i en ph.d. stilling om postgraduat uddannelse. Den løsning var jeg meget taknemmelig for.
På den måde var det egentlig lidt tilfældigt, at jeg startede et ph.d. projekt om medicinsk uddannelse. Men jeg håber, at uddannelsesforskning bliver en del af mit arbejdsliv på sigt.
Hvad handler dit ph.d. projekt om?
Jeg er 1 år og et par måneder inde i mit ph.d. projekt, som handler om yngre lægers vagtparathed i psykiatrien. Hvad vil det sige at være vagtparat, hvordan kan man trænes i det, og hvordan man kan vurdere, om de yngre læger er vagtparate. Som en klassisk ph.d. arbejder jeg på tre projekter:
Det første er en Mixed method undersøgelse af de yngre lægers selvvurderede vagtparathed. Det er en kortlægning af yngre lægers vagtparathed, og hvor vi måske har nogle huller i vores onboarding.
Så laver jeg en kvalitativ undersøgelse af de yngre lægers vagtoplevelser i psykiatrien med fokus på onboarding og oplæring, men også fokus på nogle temaer som fx etiske overvejelser, etisk dannelse, og professionel identitetsdannelse. Undersøgelsen skal kaste lys over nogle af udfordringerne med håb om, at vi kan blive klogere på uddannelsesmæssigt, hvad for nogle interventioner, der kan støtte op omkring de yngre læger.
Til sidst er der det største af de tre studier, som handler om at udvikle et vurderingsredskab af vagtparathed, kaldet “Forvagtssamtalen”. Det baserer sig på, at der gennemgås video-cases med forvagterne, inden de skal i nattevagt, og dertil en struktureret spørgeguide, der baserer sig på uddannelsesteorier. Det blev implementeret i efteråret på indtil videre to afdelinger, og generelt har vi fået positiv feedback fra de yngre læger.
Hvad regner du med, der kommer ud af dit ph.d. projekt?
Jeg håber på, at vi får identificeret nogle områder, der kan optimeres og forbedres i forhold til onboarding i psykiatrien. Og forhåbentligt også nogle konkrete forslag til uddannelsesinterventioner eller kvalitetsudviklingsprojekter.
Jeg håber, vi får skabt en opmærksomhed i specialet på, hvad det at være ny i specialet kræver, og at vi får kvalificerede bud på, hvordan vi skaber gode uddannelsesforløb for yngre læger, så de har lyst til at blive i specialet. Arbejdet i psykiatrien kan føles lidt fluffy eller udefinerbart for nye i specialet. Der kan ofte i starten opstå en uklarhed omkring, hvordan lægefaglighed ser ud i psykiatrien. Det kan gøre det svært for de yngre læger at vurdere, om man er god til sit arbejde og gør en forskel, og det kan være frustrerende.
Hvordan ser din arbejdsdag ud som ph.d. studerende?
Den er meget fleksibel, hvilket er et stort privilegium, når man kommer fra de meget strukturerede, kliniske arbejdsdage.
Jeg afleverer børn, og møder typisk ind mellem 08.30-09.00. Jeg bruger noget tid på at svare på mails, læse artikler, koordinere, afholde interviews, og selvfølgelig transport til og fra disse. Derudover er der møder med vejledere eller kollegaer, og undervisning. Mine dage er derfor generelt meget varierede.
Jeg arbejder ca. tre dage om ugen på forskningsafdelingen i Slagelse, en relativt stor forskningsafdeling, hvor vi sidder mange forskellige slags forskere inden for psykiatrien. De øvrige dage arbejder jeg enten hjemmefra eller fra et kontor på H.C. Andersens Boulevard, hvor Region Sjælland Psykiatri har en online klinik, som jeg kan bruge som kontor. Her sidder psykiatere, og afholder videokonsultationer.
Hvad er dit råd til andre, der gerne vil forske i medicinsk uddannelse?
Mit bedste råd er at tage fat i nogle af dem, der ved noget om medicinsk uddannelse. Hvis man gerne vil lave noget om uddannelse i psykiatrien, kan man tage fat i mig eller min vejleder, Sidse Arnfred. Hvis man synes kirurgi eller simulation er spændende, så kan man tage kontakt til nogle af de store simulationscentre.
Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse (DSMU) er også et godt sted at starte, fx ved at orientere sig på deres hjemmeside. Man kan tjekke ud, hvem der har afholdt webinarer, og hvad de ellers har lavet. DSMU afholdt inden årsmødet sidste år et forskningssymposium, der også gav god mulighed for at networke med andre, der interesserer sig for og forsker inden for medicinsk uddannelse. Der var blandt andet en session med “speeddating for forskere”.
Derudover er mit bedste råd nok at være fleksibel. Start ud et sted, selvom det måske ikke er det, du brænder allermest for. Hvis der byder sig en mulighed med noget uddannelsesforskning, så tag den, og så kan man forsøge at arbejde sig hen imod det, man selv er mest interesseret i.
Hvilken bog har du læst, som du vil anbefale til andre?
Hvis jeg skal anbefale en fagbog, så vil jeg anbefale Medicinsk Didaktik fra Fadl's Forlag, som er en lettilgængelig teoribog om medicinsk uddannelse.
En skønlitterær bog, jeg vil anbefale, er “Educated” af Terra Westover, en beretning om hvad uddannelse kan betyde for et menneske, og hvad det kan koste for et menneske. I det her tilfælde driver uddannelsen hovedpersonen væk fra sin uuddannede familie i rural USA.
På min forskningsafdeling har vi en psykiatri-fokuseret bogklub, hvor vi mødes ca. en gang om måneden og diskuterer en skønlitterær eller faglitterær bog eller et uddrag fra en fagbog. Vi har lige læst Viktor Frankls “Man’s search for meaning”. Han var en østrigsk psykiater, som var i KZ-lejr under 2. verdenskrig. Den kan virkelig anbefales at læse.
Læs Saras indlæg om Kompetencevurdering af Soft skills her.
Tilføj kommentar
Kommentarer